Backup-partnere

Hovedpartner:

 

 

QVARTZ er en global management konsulentvirksomhed med nordiske rødder. Fra deres kontorer i Hamburg, København, Manila, New York, Oslo, Singapore, Stockholm og Sydney løser de projekter for store, internationale virksomheder over hele kloden.

QVARTZ er inspireret af mennesker, som tør, har drive og gør en forskel. Virksomheden har i dag 425 ansatte, som sammen leverer ‘next practice’ management consulting; evnen til håndtere og løse komplekse problemstillinger kombineret med evnen til at engagere og mobilisere kunderne. I 2018 blev QVARTZ for tredje år i træk kåret til det konsulenthus i Europa med den bedste virksomhedskultur i den internationale undersøgelse Vault. QVARTZ’ resultatorienterede fokus går således hånd i hånd med deres store menneskelige fokus.

Til PSCC19 vil QVARTZ bl.a. stå for workshops i præsentationsteknik, give sparring til deltagerne i løbet af hele eventen samt løfte sløret for, hvad konsulentverdenen har at byde på for den samfundsvidenskabelige profil.

Casepartner:

Til dette års PSCC får deltagerne mulighed for at komme helt tæt på et spændende og væsentligt ministerium. Mød dette års casepartner, Sundheds- og Ældreministeriet. I SUM arbejder man på at skabe rammerne for et velfungerende, moderne og effektivt sundhedsvæsen med borgeren i centrum.

I kan i dette års PSCC18  se frem til en case, der bliver både spændende og udfordrende. I får lov til at prøve jer selv af i arbejdet med at sikre sunde offentlige finanser med en konkret og virkelighedsnær problemstilling. Under casearbejdet, kan I som deltagere få sparring og rådgivning af repræsentanter fra Sundheds- og Ældreministeriet og I vil få en helt unik indsigt i det betydningsfulde ministeriums organisation, arbejdsmetoder og opgaver.

 

Samarbejdspartner:

Djøf er den faglige organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Djøf afholder også kurser og giver råd og vejledning om alt karriereorienteret. Hos Djøf kan du finde sparring til karriereplaner, din løn, hjælp til ansøgninger og meget mere.

Djøf giver også vejledning til kommende iværksættere eller allerede selvstændige og tilbyder professionelle netværk, hvor du bliver sat i forbindelse med dem, der er relevante for dig.

I 2018 vandt PSCC prisen for bedste arrangement ved Djøfs årlige studentergalla. I begrundelsen lagde dommerpanelet vægt på de gode deltagerevalueringer og den fremragende eksekvering.

 

Øvrige partnere:

             

 

Sponsorer: